Metoden i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren indsætter tynde nåle af forskellig længde i kortlagte punkter på patientens hud for enten at forebygge eller helt konkret behandle bestemte sygdomme. Ifølge TCM (traditionel kinesisk medicin) findes der i kroppen 12 energibaner, de såkaldte meridianer. Der udover findes der 8 ekstraordinære meridianer. Disse forskellige meridianer anspores via nålene til at fordele kroppens energi rigtigt, hvorved patienten genvinder balance og derved efter typisk en række behandlinger opnår markant bedring eller lindring for sine lidelser.
Akupunkturens principper, anskuer mennesket som en sammenhæng med naturen. Man deler menneskets fysiologi op i elementer, som benævnes Ild, Jord, Metal, Vand og Træ. Disse elementer repræsenterer alle vores organer, og samtidig repræsenterer de årstiderne. De fleste kender til lidelser der er årstids-bestemte. Og selvom det regnes for naturligt at blive forkølet i oktober og blive vinter-trist i januar, så er det stadig et udtryk for en ubalance i kroppen. Der er også mange der oplever at deres symptomer forværres når vejret er fugtigt eller blæsende, hvilket fortæller mig en masse om hvor deres ubalance skal findes, og hvordan det skal behandles. Hvert element har også en følelse tilknyttet. Det betyder, at hvis man lider af indestængt vrede eller depression, vil jeg kigge efter yderligere symptomer i leverens element – træ. Og hvis man nærmere er tynget af en stor sorg, så behandler man i lungens element – metal.
For at få en mere præcis viden om hvor der skal behandles, stiller jeg en puls-diagnose. Her mærker jeg på hvor meget energi – Qi – der er i hvert organ, og behandler derefter.