• Forside
  • Behandlingsformer
    • Akupunktur
    • Øreakupunktur
    • CRT® Hypnoterapi
    • Myorefleks terapi
    • Kranio-sakral terapi
    • Japansk lifting
    • Posturologi
    • Ergoterapi
  • Profil & Kontakt
    • Om mig
    • Kontakt
    • Priser
    • CV
  • Symptomer & Lidelser
    • Smertebehandling
    • Fertilitetsbehandling
    • Psykiske ubalancer
    • Slankebehandling
    • Hovedpine
  • Blog

Book din tid her



Velkommen til bloggen!



lidt om det der lige er oppe i tiden - kan være om kost, vitaminer, opskrifter, nye behandlingsmetoder, holdninger med mere. Skriv til mig hvis du har et emne. <3



Babys motoriske udvikling



Publiceret 16-02-2020



Denne oversigt kan selvfølgelig varierer fra baby til baby, uden at der nødvendigvis er noget galt. Den skal ses som en tommerfingerregel. Hvis dit barn er født for tidligt, skal der korrigeres for det når der tælles uger. Hvis din baby afviger, er det ofte helt normalt, men kan også være et tegn på, at der er spændinger i kroppen, der generer. Dette kan afhjælpes med kranio sakral terapi til babyer. Hvis din baby ligger i ”bananstilling”, har favoritside, svært ved at løfte hovedet eller problemer med at få tøj på, indikerer det også problemer. Kontakt mig gerne, for at få en snak om hvad du oplever.

Nyfødt – 4 uger: Assymmetrisk kropsposition – både i rygleje og maveleje. Alle bevægelser inkluderer hele bevægeapparatet. Tungen bevæger sig frem og tilbage. Øjnene kan fiksere 2-3 sekunder ad gangen. Hænderne er knyttede.

4 uger: I maveleje kan hovedet løftes kortvarigt. Bækkenet er nærmere underlaget en tidligere.

6 uger: I maveleje løftes hovedet asymmetrisk. Begyndende støtte på armene. Øjenkontakten forlænges. Babyen løfter hovedet kortvarigt for at se på forældre, legetøj osv.

3 mdr.: Hænderne åbnes, og baby begynder at gribe efter ting. Benene strækkes fuldt i hofteleddet. Hovedet kan viljemæssigt drejes, uden at kroppen drejes. Der kommer mere støtte på albuerne. Her skal der være kontrol over hovedet i maveleje, men det er stadig forskelligt hvor længe baby kan ligge i maveleje.

4,5 mdr.: Baby kan nu støtte fuldt på albuerne, og forsøger at gribe efter legetøj med én hånd. Der kan ses krybemønster, og i rygliggende kan barnet håndtere legetøj med begge hænder.

5 mdr.: Kan i maveleje løfte sig op i strakte arme. Begynder at rulle fra rygleje til sideleje.

7 mdr.: Barnet kan stå på alle fire i kravleposition. Barnet kan sidde i havfruestilling. Barnet bruger hænderne for at forsøge at kravle, mens benene er passive.

8 mdr.: Barnet har nu udviklet 3-punkts støtte – altså to knæ og én hånd, og kan gribe med den anden hånd. Barnet kan sidde ”rigtigt” nu. Arme og ben nu i krydsmønster, ved kravl.

9 mdr.: Barnet begynder at rejse sig på knæene, og rejser sig op med støtte.

10 mdr.: Barnet begynder at gå sidelæns, støttet af møbler. Går forlæns med støtte.

12 mdr.: Barnet kan stå frit, og bruger armene til at balancere med.

15 mdr.: Barnet går og står frit.

Det er vigtigt at pointere, at det er ca. alder, da alle børn er forskellige. Det er skrevet for at give et overblik over, at faserne forløber som de skal, og give en fornemmelse af, om barnet kan have eventuelle spændinger, der gør diverse bevægelser besværlige.



Er Din Baby Urolig og græder ofte?



Publiceret 3-11-2019



Behandling af baby’s rygsøjle fra nakke til lænd.

Trives din baby? Eller er barnet meget uroligt, sover dårligt, græder ofte og har svært ved at finde ro? Har barnet en favoritside, og er måske ved at udvikle et skævt kranie? Ligger barnet i bananstilling? Bliver barnet meget uroligt når det skal have en trøje på? Lider barnet af forstoppelse?


Disse børn får ofte betegnelsen kolik - børn. Og de er det måske også. Og små børn græder selvfølgelig, uden at vi altid kan vide hvorfor. Men hvorfor er der så mange små børn der græder unødigt? En forklaring kan være, at barnet har en låsning et sted i kroppen.


Uanset hvordan fødslen er foregået, kan det ske at der kommer vrid og træk, som kan sætte sig som spændinger. Dette kan effektivt behandles med blide tryk, langs bækken og rygsøjle. Jeg undersøger derfor altid din babys skævheder før og efter behandlingen, for at se om der er fremgang. Under behandlingen vil du opleve, at jeg snakker med barnet, for at skabe kontakt og samarbejde.



--------

Er dit barn uroligt?​


BABY


Skævheder & spændinger

Kranio Sakral terapi

Fremgang

Trivsel



HVAD ER BROTH?



Publiceret 25-10-2019



Broth (drikkeboullion) er en mineralrig drik lavet af ben og kød fra sunde dyr, samt grøntsager, urter og krydderier. Brothen koger i lang tid med det formål at frigive gelatine fra led og mineraler fra benene. Brothen koges på hele høns (alternativt okseben) i lang tid (ca. 24 timer) for at udvinde colagen, gelatine og glykogen fra knoglerne. Foruden er det en god måde at få protein på. Ved processen udvindes alle mineraler ud af knoglerne og grøntsagerne. Broth har højt indhold af calcium, kalium, magnesium, aminosyrer, kollagen og fosfor. Der er også et lavt fedt- og salt indhold.

Effekten/fordele ved bonebroth:

  • Styrker dit bindevæv og holder din hud ungdommelig
  • Bedre fordøjelse/healing af tarmsystemet
  • Afgiftende for kroppen
  • Smager vidunderligt
  • Kilde til mineraler og spækket med protein
  • God smagsgiver i varme retter og billig at lave

OPSKRIFT:

FREMGANGSMÅDE

1 økologisk høne

3,5 l koldt vand

2 spsk økologisk eddike

1 stort løg, groft hakket

2 gulerødder, skrællet og groft hakket

3 stilke bladselleri, groft hakket, Salt


Skær hønen ud i små stykker og put dem i en gryde. Tilsæt koldt vand, gulerødder, løg, bladselleri og eddike, og lad det stå i 20 minutter. Kog op og skum af. Kog ved svag varme og skum jævnligt af. Når hønen er færdig efter 2 timer, tages den op og kødet pilles af . Kom skroget tilbage i brothen og kog videre under låg for svag varme i mindst 12 timer. Jo længere du koger, jo mere smag og næring fra benene vil der være. Si brothen, kog ind til 3 liter, smag til med salt og andet lækkert. Drik straks, eller køl den af og frys ned i portioner. Kilde: broth.dk



Broth - gør det let version



Tip nummer 1: Hvis du ikke tør lade din bone broth stå natten over på komfuret, så kan du gøre flere ting, den ene er f.eks. at bruge en trykkoger, så reducerer du kogetiden fra ca. 24 timer til ca. 8 timer. Du kan også køle bone brothen ned hurtigst muligt i gryden om aftenen ved hjælp af et isafkølet vandbad og så sætte den over at koge igen næste morgen.


Tip nummer 2: Hvis du ikke har lyst til at stå og håndtere en hel kylling eller høne, så køb vinger. Der er fint med knogler og skind på vingerne, så du kan bare åbne pakken og hælde vingerne direkte i gryden uden at skulle røre ved kødet.



Styrk kroppen med​


BROTH


Bedre fordøjelse

Stærkere immunforsvar

Mere energi





DIN akupunkTUR • Langgade 34 B • 7550 Sørvad • tlf. 22417361 • dinakupunktur@gmail.com



CVR: 33934246