logo-1

AKUPUNKTUR

Akupunktur er en flere tusinde år gammel behandlingsmetode, der fortsat udvikles og praktiseres med forskellige teknikker. Det overordnede formål med behandlingen er at styrke kroppen til selv at reparere hvad der er nødvendigt, og ligeledes hvor det er nødvendigt. Metoden stammer fra Kina, og bygger på anvendelsen af tynde nåle.

MASSAGE & VELVÆRE

Japansk lifting er en ny og unik metode inden for naturlig ansigtsmassage og ansigtsløftning – uden kirurgi. Teknikken er udviklet i Japan og benytter det nyeste indenfor hud- og vævsopstrammende teknikker i en kombination af dybdegående ansigtsmassage, ansigtszoneterapi, akupressur og lymfedrænage.

ØREAKUPUNKTUR

Auriculoterapi – også kaldet øreakupunktur – er en vestlig teknik som er udviklet og finpudset af lægen Paul Nogier og hans lægehold løbende siden 1951. Teknikken går ud på at benytte øret som reflekszone, for at behandle både smerter og funktionelle forstyrrelser. Jeg kombinerer altid øreakupunktur med den traditionelle kinesiske akupunktur.

BABY FØR-UNDER-EFTER

Fertilitetsbehandling er et af mine største interessefelter, indenfor akupunkturen. Barnløshed er desværre blevet meget udbredt de senere år, og er en enorm belastning for de involverede. Hver 5. par oplever på et tidspunkt barnløshed. Det kan både være ved det første barn, men mange oplever desværre også besvær med at få det 2. barn

MYOREFLEKS TERAPI

Hvis man udsættes for et traume, kan det ramte område låse sig fast. Kroppen finder herefter ofte ud af at udføre bevægelser ved brug af muskler, der ikke er beregnet til de nye bevægelser, og det er her smerterne opstår. Myo-refleks er en effektiv behandlingsform, der løsner op for låste muskler, og genskaber kroppens balance. Udføres uden brug af nåle.

OM MIG

I 2003 flyttede jeg til Holstebro for at studere ergoterapi. Jeg døjede med en kronisk tennisalbue, efter at have forsøgt mig med uddannelsen som grafiker. Min arm var fuldstændig følelsesløs, og til tider var det så slemt, at jeg hverken kunne sætte hår eller børste tænder. Ingen traditionel behandling havde haft nogen effekt

Smertebehandling

Smerter er desværre noget der præger hverdagen for rigtig mange mennesker. Heldigvis kan mange hjælpes, nogen får nedsat deres smerter mens andre bliver helt smertefri. Paletten af smerter og lidelser der kan dæmpes eller fjernes er lang, og er du i tvivl om jeg kan afhjælpe eller fjerne netop dine smerter, så kontakt mig. Du får altid en faglig vurdering. Læs mere i artiklen her.

Bars

Behandlingen til dig, der ønsker fundamentale forandringer i både krop og sind. Bars behandlingen løsner de fastlåste og negative overbevisninger vi bærer rundt på om os selv. Jeg lærer dig også en alternativ metode til selv at udforske og fjerne eventuelle blokeringer. Kontakt mig, og hør mere om hvad Bars behandlingsformen kan gøre for dig. 

Udtalelser..

Vi har en datter som har haft +40 sygedage per skoleår, de sidste par år. Desværre løb vi mod muren i det offentlige system, hvor vi til sidst ikke blev taget alvorligt. Lægerne mente ikke at vores datter fejlede noget, og de kunne ikke hjælpe. Derfor var det en fornøjelse at opleve den alternative tilgang til vores datters sundhed som Sanne anvender, og som gav resultat allerede efter første besøg. Vi var naturligt skeptiske, men oplevede en markant forandring med vores datter, hvor smerter/gener hurtigt forsvandt, og den glade pige kom tilbage. Og det helt uden medicin, men med en holistisk tilgang til kroppen!

Vi priser os lykkelige for, at vi har fået den hjælp som Sanne har hjulpet vores datter med, og giver vores varmeste anbefalinger. - Lars & Gitte

Jeg bestiller en tid hos Sanne når min spændingshovedpine bliver for voldsom. Efter Sannes behandling er jeg som regel fri for hovedpine i 3-5 uger efter behandlingen. Jeg får små nåle i ørerne der selv falder ud efter et par dage, og da Sanne kender til baggrunden, er det hurtigt klaret. 

Jeg er godt klar over at arbejde bag en pc-skærm er den egentlige problemstilling bag mine hovedpiner, og jeg mærker tydeligt når det er ved at være tid til et nyt besøg. Det bedste anbefalinger herfra - Jan

Min søn var inde i en periode, hvor han ikke var i trivsel. Dette bevirkede at hans immunforsvar var nedsat og han var modtagelig for alt lige fra forkølelse, influenza, maveonde og et pludselig akut astma udbrud. Han var energiforladt og trist. Han var slet ikke den glade og sprudlende dreng som han plejede at være. Heldigvis blev vi anbefalet at tage til Sanne - DINakupunkTUR.

Sannes omsorg og varme over for min søn var rørende, hun skabte tillid, så han åbnede op og fortalte om alt det, der fyldte for ham. Dette samtidig med at hun behandlede ham med lys, akupunktur og trykkede ham forskellige steder på kroppen, hvor der var ubalance. Min søn glædede sig til han skulle ud til Sanne, og han gav udtryk for at han fik det bedre gang for gang, hvilket også var tydeligt at mærke. Han brugte også de råd han fik af Sanne, til hvordan han kunne takle svære situationer ex når han følte sig presset. - Jeg kan på det varmeste anbefale Sanne

Kontakt